Choanoflagellat

Skematisk tegning af en choanoflagellat
En Monsiga brevicollis
En koloni af Sphaeroeca

Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand. Choanoflagellaterne anses for at være de nærmeste nulevende encellede slægtninge til dyrene.

Choanoflagellaterne har en enkelt flagel, der har en tragt-formet krave af 30-40 mikrovilli. De har en karakteristisk cellemorfologi kendetegnet ved en ægformet eller kugleformet celle på mindre end 0,01 mm. Bevægelsen af flagellen og fimrehårene medfører fremdriften, og samtidig koncentrerer vandstrømningerne bakterier og andre småting, som bliver indtaget som føde. Genomet indeholder 9.200 gener.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search